

Om jobbet som ubefaren skibsassistent
I Fjord Line sætter vi en ære i at uddanne fremtidens søfolk og give dem et godt afsæt i deres karriere. Lige nu er en af vores skibsassistenter ved at have opnået sin sejltid som ubefaren og skal derfor videre i sit uddannelsesforløb. Dette åbner op for muligheden for at få en ny ubefaren skibsassistent ombord.
Primære arbejdsopgaver:
Daglig rengøring
Malerarbejde og diverse vedligeholdelses- og reperationsopgaver
Lastning og losning med dertilhørende surringsarbejde efter behov
Vedligeholdelse af surringsgrej og laste-/ losseudstyr
Fortøjning ved ankomst og afgang
Gå ISPS- og brandvagt
Oprydning
Din faglige profil:
Kvalifikationsbevis som ubefaren skibsassistent
Basic Safety and Fire (A-VI/1-1 & A-VI/1-2)
Særlig sikringsarbejde (A-VI/6)
Navigational Watchkeeping Certificate (A-II/4)
Førstehjælp (VI/1)
Gyldigt sundhedsbevis - Blå bog inkl. skikket til udkig
MES-bevis og Crowd Management er en fordel, men ikke et krav
Du skal være flydende på dansk, svensk eller norsk, men generelt kunne forstå alle tre sprog
Du skal kunne begå dig på engelsk
Hvis du ikke er færdig med dit skoleforløb er du stadig meget velkommen til at søge stillingen. Skriv gerne, hvornår du er færdig i ansøgingen.
Din personlige profil:
I Fjord Line arbejder vi med 4 personlige kompetencer, når vi ansætter nye medarbejdere:
Faglighed - Du skal selvfølgelig kunne dine ting, men du skal også være nysgerrig på at lære mere og ikke være bange for at springe ud i nye opgaver.
Service - Vi sælger oplevelser og gæsterne betaler din løn. Derfor forventes det af alle, at vi gør lidt ekstra for gæsterne- uanset hvem gæsterne møder.
Samarbejde - Der er selvfølgelig behov for, at du kan samarbejde med dine nærmeste kollegaer og på tværs af afdelinger, sø og land, samt landegrænserne.
Stabilitet - Du er en del af teamet, og derfor forventes det, at man altid kan stole på din indsats, og at du møder til tiden.
Da dette er en uddannelsesstilling, skal du have bevis som ubefaren skibsassistent ved opstart af stillingen for at komme i betragtning.
Vi tilbyder:
Ordnede forhold i et moderne rederi
Godt arbejdsmiljø med gode kollegaer
Om bord i 14 dage, efterfulgt af 14 dages fri
En arbejdsplads som skaber personlig udvikling
Lønnen følger gældende overenskomst på område
Har ovenstående fanget din interesse, så skynd dig at sende en ansøgning!
Om Fjord Line
Fjord Line blev grundlagt i 1993 og er i dag et af Norges største færgerederier i international passager- og godstrafik mellem Danmark, Norge og Sverige med en markedsandel på godt over 20%.
Vi er et ungt rederi, som er vokset meget de sidste år ved at introducere nye, moderne skibe til vores flåde, udvide vores rutenetværk og ved at give vores gæster og fragtkunder exceptionel service og værdi for pengene. Fjord Line er bygget på sunde værdier. Alt, hvad vi gør, er præget af handlekraft, ansvar, respekt og engagement. Selskabet beskæftiger cirka 800 medarbejdere og transporterer årligt over 1,4 millioner passagerer.
Vores fire skibe opererer på fem færgeruter mellem Danmark, Norge og Sverige. Udover passagertrafik tilbyder vi også fragt af erhvervskøretøjer og varer.
