Om jobbet
Da sommersæsonen nærmer sig skal Fjord Line bruge ekstra besætning til vores hold af superhelte, der kan varetage stillingen som befaren skibsassistent.
Primære arbejdsopgaver:
Deltage i det daglige arbejde med skibets drift på dækket.
Lastning og losning af skib.
Dagligt tilsyn og vedligehold af laste- og losseudstyr.
Daglig rengøring.
Gå sø- og ISPS-vagt.
Diverse ad hoc opgaver.
Din faglige profil:
Kvalifikationsbevis som befaren skibsassistent.
Evt. papirer som faglært skibsassistent med både effektiv sejltid under og over 12 måneder.
Evt. Styrmand af 4. grad (Dog skal der søges Sønæringsbevis, som Bef. Skibsass. hos Søfartsstyrelsen).
Evt. Fiskeskipper af 1. grad (Dog skal der søges Sønæringsbevis, som Bef. Skibsass. hos Søfartsstyrelsen).
Erfaring fra lignende jobs, gerne fra passagerskibe.
Gyldigt sundhedsbevis.
Basic Safety and Fire (A-VI/1-1 & A-VI/1-2).
Navigational Watchkeeping Certificate (A-II/4).
Fast Rescue Boats (A-VI/2.7-12).
MOB (Survival Crafts other than FRB) (A-VI/2.1-6).
MES-bevis og Crowd Management er en fordel, men ikke et krav.
Du skal være flydende på dansk, svensk eller norsk, men generelt kunne forstå alle tre sprog.
Du skal kunne begå dig på engelsk.
I Fjord Line arbejder vi med fire personlige kompetencer, når vi ansætter nye medarbejdere:
Faglighed: Du skal selvfølgelig kunne dine ting, men du skal også være nysgerrig på at lære mere og ikke være bange for at springe ud i nye opgaver.
Service: Du er Fjord Lines ansigt udadtil, når du bevæger dig rundt mellem gæsterne, og derfor skal du selvfølgelig kunne give gæsterne service i topklasse.
Samarbejde: Skibet er en stor arbejdsplads med mange forskellige afdelinger og ansatte. For at Fjord Line bliver en succes, må du kunne samarbejde både med dine nærmeste kollegaer, men også på tværs af skibene og kontorerne i land.
Stabilitet: Du er en del af teamet, og derfor forventes det, at man altid kan stole på din indsats samt at du møder til tiden. Din leder og dine kollegaer skal kunne regne med dig - derved kan du forvente det samme fra dem.
Vi tilbyder:
Tidsbegrænset og eventuel fast ansættelse.
Godt arbejdsklima med gode kollegaer.
Løn iht. overenskomst mellem Fjord Line Danmark A/S og Metal Maritim eller mellem Fjord Line Danmark A/S og Sømændenes Forbund.
Stillingerne vil være tilknyttet dækket/broen.
Hos os er alle superhelte, skal du også med på holdet, så vent ikke med at søge...
For at komme i betragtning til stillingen må ansøgningen sendes ved at trykke på knappen "Apply Now"
Vi vil løbende kalde til samtale og forbeholder os ret til at ansætte inden fristens udløb.
Hvis du har nogle spørgsmål til rekrutteringsprocessen, så er du velkommen til at sende en mail til HR på HR@fjordline.com.
Om Fjord Line
Fjord Line blev grundlagt i 1993 og er i dag et af Norges største færgerederier i international passager- og godstrafik.
Vi er et ungt rederi, som er vokset meget de sidste år ved at introducere nye, moderne skibe til vores flåde. Selskabet beskæftiger cirka 800 medarbejdere og transporterer årligt over 1,4 millioner passagerer.
Fjord Line er bygget på sunde værdier. Alt, hvad vi gør, er præget af handlekraft, ansvar, respekt og engagement. Vi leverer exceptionel service og værdi for pengene til vores gæster og fragtkunder.