

Om praktik i Fjord Line
Fjord Line vil gerne være med til at uddanne fremtidens maskinmestre og få del i den nyeste viden inden for maskindrift.
Derfor giver vi mulighed for at komme i bachelorpraktik til søs fra slut august/start september 2025.. Vi tilbyder to praktikpladser i efteråret, én plads på hver af vores 2 gasskibe.
Din sejltid vil blive planlagt i samarbejde med maskinchefen ombord på skibet. Vi ser dog gerne, at du får afviklet din sejltid uden for vores perioder med mange gæster.
Problemformuleringen vil du selv udarbejde – dog i samarbejde med maskinbesætningen, som kan være behjælpelig med systemkendskab, manualer og sparring, ligesom de også kan have forslag til projekter.
Din profil
Du er i gang med maskinmesteruddannelsen og mangler kun bachelorsemestret, hvor du skal i praktik.
Du er god til at kommunikere, og du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Du har en positiv tilgang til problemstillinger og holder humøret højt.
Du er fagligt stærk og har lyst til at lære nyt inden for dit fagområde.
Du er mødestabil, tager ansvar for dine opgaver og kan arbejde selvstændigt med at løse dem.
Pga. sikkerhedskrav skal du være flydende på mindst et af de skandinaviske sprog og kunne kommunikere på de resterende.
Bachelorpraktikken er ulønnet (men SU-berettiget)
Det vil være maskincheferne ombord, der udvælger kandidaterne.
Om Fjord Line
Fjord Line blev grundlagt i 1993 og er i dag et af Norges største færgerederier i international passager- og godstrafik.
Vi er et ungt rederi, som er vokset meget de sidste år ved at introducere nye, moderne skibe til vores flåde. Selskabet beskæftiger cirka 800 medarbejdere og transporterer årligt over 1,4 millioner passagerer.
Fjord Line er bygget på sunde værdier. Alt, hvad vi gør, er præget af handlekraft, ansvar, respekt og engagement. Vi leverer exceptionel service og værdi for pengene til vores gæster og fragtkunder.
